Pages Menu
Categories Menu

Bogholder – bedre klargøring til revisor

 

Bogholder – bedre klargøring til revisor er et kursus, der skærper dine faglige kompetencer. Det gør dig i stand til at aflevere afstemninger og færdige arbejdspapirer som virksomhedens revisor vil kunne bruge.

Fordel: Du kan spare dine kunder for mange dyre revisortimer.

Tilmeld

Faktakurser-15

Mål & udbytte

Det overordnede formål med dette kursus Bogholder – bedre klargøring til revisor er at give kursisterne en viden om de arbejdspapirer og afstemninger som revisor vil kræve af virksomheden – tilpasset den type revisorerklæring, som er aftalt mellem virksomheden og kunden.

Efter kurset vil kursisten have en forståelse for de forespørgsler, revisor vil foretage omkring bogholderi og regnskab. Kursisten vil også have opnået en forståelse på forskellen i revisors arbejdsmetoder afhængig af den aftalte type revisorerklæring.

Kursisten vil efter kurset selvstændigt kunne udarbejde de nødvendige arbejdspapirer og afstemninger som virksomhedens revisor skal bruge.

Underviser

Henrik EriksenHenrik Eriksen er registreret revisor med eget revisionsfirma i Korsør og 15 års erfaring som underviser for primært revisor-elever og revisorassistenter.

Henrik har igennem sin egen virksomhed kontakt til flere selvstændige bogholdere, hvor han kun er med ved årsafslutningen hos den enkelte virksomhed, og hvor den enkelte bogholder løbende gennem året kan trække på Henrik Eriksens faglige viden i særlige situationer.

Henrik har med stor succes undervist for Fakta Kurser de sidste seks år.

Målgruppe

Freelancebogholdere, som ønsker at skærpe deres faglige færdigheder og minimere deres kunders udgifter til revisor.

Ansatte bogholdere og andre medarbejdere i virksomhedens regnskabsafdeling, som ønsker at kunne aflevere en bogføring, der er helt klar til revisor.

Regnskabsmedarbejdere på alle niveauer som har lyst til at starte op som selvstændige bogholdere.

Kursusindhold

På kurset Bogholder – bedre klargøring til revisor gennemgår og belyser vi følgende emner:

  • Kravene til revisors arbejde ved de fire forskellige erklæringstyper; assistance, review, udvidet gennemgang og revision.
  • De nødvendige arbejdspapirer for regnskabets enkelte poster i forhold til typen af revisors erklæring.
  • Begreberne: regnskabsmæssige skøn, regnskabspraksis og regnskabsprincipper.
  • Revisors smertegrænse – eksempler på væsentlighedsniveauer.
  • Revisors fokus – risikofyldte og ikke-risikofyldte regnskabsposter.
  • Argumenter for korrekt valg af erklæringstype.

Undervisningsmetode

Kurset Bogholder – bedre klargøring til revisor bliver i høj grad baseret på en praktisk gennemgang, illustreret med cases og praktisk anvendelige paradigmer/værktøjer.

Dato, tid og sted

7. november 2017 kl. 9-16 på Frederik VI’s Hotel i Odense

Pris

  • 3.495 kr. ved bestilling af 1 kursus.
  • 2.895 kr. pr. kursus ved bestilling af 5 kurser (40 timer) samlet senest den 1. september 2017.
  • 2.995 kr. pr. kursus ved bestilling af 5 kurser samlet fra den 2. september 2017.

Tilmelding

Bogholder - bedre klargøring til revisor

Beskrivelse:

Tilmelding til kurset Bogholder - bedre klargøring til revisor

Vi beklager, men der er lukket for tilmelding til dette arrangement.

Please contact us if you would like to know if spaces are still available.

 

Er du bogholder eller revisorassistent?

Så meld dig til Fakta Kursers Nyhedsbrev

Sådan! Så er din tilmelding afsted