Fonde – udvalgte emner – nye regler og aktuelle spørgsmål
-
Fonde - udvalgte emner - nye regler og aktuelle spørgsmål
8. juni 2022
09:30 - 13:00
Kurset sætter fokus på nye regler og aktuelle spørgsmål i forhold til både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.
Kurset henvender sig til deltagere, som har et vist forhåndskendskab til og erfaring med fonde.
Godkendt efteruddannelse
Kurset tæller 3,5 lektioner i efteruddannelseskategorien: Anden relevant lovgivning og faglige standarder.
Undervisere
Christian Gregersen, advokat og partner, Horten Advokatpartnerselskab.
Christian bistår fonde og familieejede virksomheder og andre virksomheder med en tæt ejerkreds.
Han har indgående erfaring inden for fonde, herunder med stiftelse, fundatsændringer, organisation og governance, myndighedsforhold, bestyrelsesarbejde, kapitalforvaltning, skatte- og regnskabsmæssige forhold såvel som alle former for donationer; herunder bygninger, forskningscentre, endowment chairs mv.
Søren Toft Bjerreskov, advokat og partner, Horten Advokatpartnerselskab.
Søren bistår selskaber, fonde, institutionelle investorer, pensionskasser, PE-fonde og små og mellemstore virksomheder.
Han er specialiseret i komplekse selskabsretlige problemstillinger, herunder selvfinansiering, grænseoverskridende fusioner, spaltninger, aktionærlån, corporate governance og ledelsesansvar. Søren har desuden betydelig erfaring med udarbejdelse af kontrakter, herunder ejeraftaler, investeringsaftaler og infrastrukturaftaler.
Målgruppe
Kurset henvender sig til medarbejdere i fonde og til fondenes rådgivere, herunder advokater og revisorer.
Kurset forudsætter et vist forhåndskendskab til og erfaring med fonde.
Kursusindhold
Kurset præsenterer nye regler og aktuelle spørgsmål og gennemgår, hvordan de rådgivningsmæssigt og ledelsesmæssigt kan håndteres, herunder:
* Fondens liv; stiftelse, ændringer og opløsning
* Den nye anbringelsesbekendtgørelse
* De nye anbefalinger for god fondsledelse
* Vederlaget til bestyrelse og direktion
Dato, tid & sted
8. juni 2022 kl. 9.30-13 på IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Pris
2.450 kr.
Bemærk, at kurset udbydes i samarbejde med Advokaternes HR ApS og Revisorernes HR ApS