Videokursus: (oktober 2021) Investeringsejendomme
-
Videokursus: Investeringsejendomme
3. januar 2022 - 11. september 2022
08:00 - 18:00
Et videokursus er et optaget og anonymiseret onlinekursus. Efter bestillingen modtager du et personligt link til kurset og kursusmaterialet. Derefter kan du se kurset, når du har lyst og lige så mange gange du vil.
På dette kursus får du indblik i den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme.
Vi ser nærmere på køb, salg, overgang mellem domicil- og investeringsejendomme.
Vi kigger også på revision af ejendomme, så du får overblik over reglerne på området.
Mål & udbytte
På kurset Investeringsejendomme bliver du guidet igennem en praktisk orienteret kursusdag med særligt fokus på de regnskabsmæssige metoder og behandling i investeringsejendomme og de udfordringer, der er knyttet hertil, herunder særligt de nye skærpede redegørelseskrav.
Derudover får du en gennemgang af de revisionsmæssige udfordringer og faldgruber.
Vi holder os generelt fra skat og moms, men kigger kort på de kommende regler om lagerbeskatning af selskabers beholdning af ejendomme.
Godkendt efteruddannelse
Kurset Investeringsejendomme tæller med 4 timer i efteruddannelseskategorien: Revisions- og erklæringsområdet og 3 timer i: Anden relevant lovgivning og faglige standarder.
Underviser
Bjarne Aalbæk er statsautoriseret revisor og en meget anvendt underviser i revisorverdenen.
Bjarne leder Faglig Afdeling A/S.
Målgruppe
Godkendte revisorer og ledende medarbejdere.
Kursusindhold
Vi gennemgår bl.a.:
* Værdiansættelsesmodeller
* Indregnings- og målingsprincipper
* Præsentationskrav
* Revisionsmæssige udfordringer
Undervisningsmetode
Kurset Investeringsejendomme er et videokursus, der foregår foran din pc.
Praktisk info vedr. videoundervisning
Inden for 24 timer efter vi har modtaget din bestilling af videokurset Investeringsejendomme, modtager du kursusmaterialet i PDF-form og dit personlige kodeord til selve kurset.
Herefter kan du logge på og se dit videokursus, når du har lyst.
Kursusbevis
Det kan du få, når du har set kurset.
Som bevis på, at du har set kurset, skal du maile kodeord som du vil få oplyst under kurset.
Kodeordet skal du maile til:
I emnefeltet skal du skrive:
Video – Investeringsejendomme – Kodeord.
Vi udsender kun kursusbeviset, hvis vi modtager et korrekte kodeord.
Dato & tid
Kurset er tilgængeligt fra 18. oktober 2021
Pris
3.600 kr.
Bemærk
Når du køber et onlinekursus eller et videokursus hos Fakta Kurser, får du tilsendt et personligt link, som du ikke må videregive eller distribuere.
Linket er dit alene og må ikke deles eller benyttes til kommercielle formål eller i offentlige sammenhænge.
Enhver form for kopiering eller offentliggørelse af kursusmaterialer og kursusvideo er forbudt.
Indholdet tilhører Fakta Kurser A/S, og enhver form for kopiering og distribution eller anden krænkende brug af indholdet er forbudt og vil kunne forfølges retligt af Fakta Kurser A/S.