Videokursus (2023) Succes med kvalitetskontrollen 2023
-
Videokursus (2023) Succes med kvalitetskontrollen 2023
21. april 2023 - 31. december 2023
08:00 - 17:00
Et videokursus er et optaget og anonymiseret onlinekursus. Efter bestillingen modtager du et personligt link til kurset og kursusmaterialet. Dette kursus kan du bestille fra den 21. april 2023. Derefter kan du se kurset, når du har lyst og lige så mange gange du vil.
De fleste oplever et større eller mindre sug i maven, når de bliver udtaget til kvalitetskontrol.
Dette kursus belyser de fleste forhold og har som succeskriterie, at du består kontrollen.
Vi gennemgår processen om kvalitetskontrol:
* Hvilke ting skal samles sammen til kontrollanten?
* Hvordan foregår kontrolbesøget?
* Må kontrollanten tage ting med sig?
* Hvilke sager udtages osv.?
Vi ser også på typiske problemområder ved udførelsen af revision, udvidet gennemgang og andre erklæringer, som kontrolleres.
Vi belyser ofte forekommende områder i revisionen, som giver revisor problemer ved kontrollen.
Vi drøfter også typiske beviser, herunder hvilken værdi revisor kan tillade sig at tillægge dem.
Mål & udbytte
Efter kurset Succes med kvalitetskontrollen 2023 har du overblik over kvalitetskontrol, og du har forudsætningerne for succes med gennemførelse af kontrollen. Kurset fokuserer på dem, som er udtaget til kontrol.
Godkendt efteruddannelse
Videokurset Succes med kvalitetskontrollen 2023 tæller 7,5 timer i efteruddannelseskategorien: Revisions- og erklæringsområdet.
Underviser
Bjarne Aalbæk , statsautoriseret revisor og en meget anvendt underviser i revisorverdenen.
Bjarne er leder af Faglig Afdeling A/S.
Målgruppe
Godkendte revisorer og ledende medarbejdere.
Kursusindhold
Vi gennemgår bl.a.:
* Processen omkring gennemførelse af kvalitetskontrol. Oversigt over dokumenter, du skal samle inden besøget
* Oversigt over krav til udarbejdelse af dokumenter ved revision, udvidet gennemgang og andre erklæringer med sikkerhed
* Systemgennemgang og sagsgennemgang. Hvad lægger kvalitetskontrollanten vægt på?
* Kort om intern kontrol og kontrol af efteruddannelse
* Hvor laver andre fejl, som opdages i kvalitetskontrollen?
* Revisionsbeviser for omsætningen, ejendomme, der indregnes til dagsværdi med regulering over resultatopgørelsen, skatteaktiver
* Oversigt over antallet af sager, der udtages
* Mulighederne for at konvertere sager fra intern kontrol til den eksterne kontrol (og derved ”spare” noget af tiden / nogle af omkostningerne til ekstern kontrol).
* Eksterne bekræftelser, herunder engagementsbekræftelser, debitorbreve, tinglysning osv.
* Kort om kravene til revisionsprotokol eller lignende og i hvilke situationer?
* Delkonklusion, samlet konklusion, og sammenhæng til erklæring
* Revision af fortsat drift
Undervisningsmetode
Kurset Succes med kvalitetskontrollen 2023 er et videokursus, der foregår foran din pc eller iPad/tablet.
Pris
5.295 kr. ekskl. moms
Kursusbevis
Det kan du få, når du har set kurset.
Som bevis på, at du har set kurset, skal du maile kodeord som du vil få oplyst under kurset.
Kodeordet skal du maile til:
lok@faktakurser.dk
I emnefeltet skal du skrive:
Video – ‘kursets navn’ – kodeord
Vi udsender kun kursusbeviset, hvis vi modtager det korrekte kodeord.
Når du køber et onlinekursus eller et videokursus hos Fakta Kurser, får du tilsendt et personligt link, som du ikke må videregive eller distribuere. Linket er dit alene og må ikke deles eller benyttes til kommercielle formål eller i offentlige sammenhænge. Enhver form for kopiering eller offentliggørelse af kursusmaterialer og kursusvideo er forbudt. Indholdet tilhører Fakta Kurser A/S, og enhver form for kopiering og distribution eller anden krænkende brug af indholdet er forbudt og vil kunne forfølges retligt af Fakta Kurser A/S.