Pages Menu
Categories Menu

Posted by on mar 21, 2025 in

Virksomhedsomdannelse

We're sorry, but all tickets sales have ended because the event is expired.
  • Virksomhedsomdannelse (halv dag): Sabro
     2. december 2025
     08:30 - 12:30
  • Virksomhedsomdannelse (halv dag): Glostrup
     4. december 2025
     08:30 - 12:30

 

For en lang række personer kan det af forskellige årsager være en fordel at drive sin igangværende personlige erhvervsvirksomhed i selskabsform og eventuelt via en holdingkonstruktion.

En almindelig overdragelse af virksomheden til et selskab vil i de fleste tilfælde udløse skat. Lov om skattefri virksomhedsomdannelse gør det imidlertid muligt at omdanne virksomheden til et selskab, uden at det udløser betalbar skat på overdragelsestidspunktet.

Selv om lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan forekomme kort og overskuelig, indeholder loven en lang række faldgruber, der bl.a. kan føre til, at omdannelsen bliver skattepligtig. En virksomhedsomdannelse er derfor ikke uden risiko og undertiden med ansvar for rådgiver til følge. 

 

Mål & udbytte

Formålet med kurset er at give deltagerne det nødvendige kendskab til reglerne på området, så deltagerne er i stand til at yde korrekt rådgivning og identificere problemstillingerne fra sag til sag.

Samtidig er det hensigten, at deltagerne skal kunne foretage de nødvendige opgørelser i forbindelse med omdannelsen.

 

Godkendt efteruddannelse

Kurset tæller med 4 timer i efteruddannelseskategorien: Anden relevant lovgivning og faglige standarder.

 

Undervisere

Camilla Poulsen, Senior tax manager, Master i SKAT

Camilla, er skatterevisor og merkonom i revision og har en master i skat (MTL). Camilla har været ansat hos SKAT fra 1993 til 1999, hvorefter hun skiftede til den private sektor for skatterådgivning.

Camilla har været ansat hos Revitax siden 1. oktober 1999.

Camilla har i en lang årrække undervist revisorer på forskellige niveauer i forskellige discipliner inden for skatteretten.

 

Kim Falborg Bysand, Senior tax manager

Kim er uddannet skatterevisor og har en baggrund i den offentlige forvaltning. Han har siden 2009 arbejdet som skatterådgiver hos henholdsvis PwC og Deloitte, hvor han har undervist intern og eksternt.

Kim arbejder primært med fysiske personer og særligt virksomhedsordningen. Derudover arbejder han med generelle skatteretlige problemstillinger for hovedaktionærer.

 

Målgruppe

Revisorer på flere niveauer

Andre med professionel interesse for virksomhedsomdannelse

 

Kursusindhold

Med afsæt i virksomhedsomdannelsesloven vil følgende blive gennemgået:

* Skattepligtig virksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kraft

* Reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse:

* * Betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse

* * Omdannelse af virksomheder, der anvender virksomhedsskatteordningen

* * Omdannelse af virksomheder med flere ejere

* * Vederlaget for virksomheden

* * Opgørelse af skattemæssige værdier af virksomhedens aktiver og passiver

* * Opgørelse af aktiernes/anparternes anskaffelsessum ved omdannelsen

* * Uudnyttede underskud og tab

* * Retsvirkningerne for ejeren

* * Formalia til SKAT, når en virksomhed er omdannet

 

Undervisningsmetode

Undervisningen sker som en kombination af indlæg og diskussioner.

Kursusdeltagere inddrages i debat.

 

Dato, tid & Sted

2. december 2025 kl. 8.30-16.30 på Hotel Sabro Kro, Sabro

4. december 2025 kl. 8.30-16.30 på Glostrup Park Hotel, Glostrup

 

Pris

2.400 kr. ekskl. moms


Dette kursus er lavet i samarbejde med Revitax

 

Ja tak! Send mig Fakta Kursers Nyhedsbrev

Få vores nyheder direkte i din indbakke

Vupti! Så er din tilmelding ekspederet videre!