Online via Teams: Revisors uafhængighed – Uafhængighedsvejledning
-
Revisors uafhængighed - Uafhængighedsvejledning: Online via Teams
7. oktober 2024
09:30 - 12:00
Dette er et 2,5 timers onlinekursus, der foregår via Teams.
Har du styr på uafhængighedsreglerne?
Erhvervsstyrelsen har på baggrund af datasamkøring om selskaber og revisorer i en lang række sager indbragt revisor til Revisornævnet for manglende uafhængighed med en standardbøde på 100.000 kr. til følge.
Indberetningerne bygger bl.a. på en striks fortolkning af ”ledelsessammenfald”. Rækkevidden af uafhængighedsreglerne er derfor kommet bag på mange af de indbragte revisorer. I forlængelse heraf har Erhvervsstyrelsen opdateret uafhængighedsvejledningen.
På dette kursus gennemgår vi Erhvervsstyrelsens seneste vejledning om tilsyn med revisors uafhængighed, udvalgte revisornævnsafgørelser, og vi drøfter eksempler på dilemmaer omkring revisors uafhængighed.
Mål & udbytte
Efter kurset har du overblik over, hvor du som revisor skal være opmærksom på uafhængigheden.
Godkendt efteruddannelse
Kurset tæller med 2,5 time i kategorien: Revisions- og erklæringsområdet.
Underviser
Kim Wegener, statsautoriseret revisor.
Kim Wegener har mange års praktisk erfaring som revisor og underviser. Han er medlem af Regnskabsrådet og har bl.a. været eksaminator og censor ved revisoreksamen.
Målgruppe
Godkendte revisorer og ledende medarbejdere.
Kursusindhold
På dette kursus gennemgår vi de aktuelle fokuspunkter omkring SMV-revisors uafhængighed, herunder bl.a.:
* Uddrag fra lovgivning, bekendtgørelse og vejledninger
* Den principbaserede tilgang
* Erhvervsstyrelsens ajourførte vejledning om tilsyn med revisors uafhængighed
* Rækkevidden
* Udvalgte revisornævnsafgørelser
** Uafhængighed ifm. ledelsessammenfald
** Uafhængighed ifm. ejerskab
* Eksempler på dilemmaer og praksis omkring revisors uafhængighed
* Etc.
Undervisningsmetode
Kurset er et onlinekursus, der foregår live via Teams på din computer, hvor du kan stille spørgsmål og chatte med underviseren undervejs.
Praktisk info vedr. onlineundervisning
Kursusmaterialet bliver udsendt i PDF-form inden kurset.
Kurset afholdes som online-kursus via Microsoft Teams, hvor kurset foregår live.
På dagen logger du på en service og kurset kører på din computer eller iPad/tablet.
Dato & tid
7. oktober 2024 kl. 9.30-12.online via Teams
Pris
1.995 kr. ekskl. moms
Bemærk
Når du køber et onlinekursus eller et videokursus hos Fakta Kurser, får du tilsendt et personligt link, som du ikke må videregive eller distribuere.
Linket er dit alene og må ikke deles eller benyttes til kommercielle formål eller i offentlige sammenhænge.
Enhver form for kopiering eller offentliggørelse af kursusmaterialer og kursusvideo er forbudt.
Indholdet tilhører Fakta Kurser A/S, og enhver form for kopiering og distribution eller anden krænkende brug af indholdet er forbudt og vil kunne forfølges retligt af Fakta Kurser A/S.