Aktuelt om erklæringer uden sikkerhed
-
Aktuelt om erklæringer uden sikkerhed
25. november 2025
09:00 - 17:00
Bliv opdateret på den seneste udvikling inden for erklæringer uden sikkerhed, herunder assistance-erklæringer, aftalte arbejdshandlinger, uafhængighed og fravalg af revision
På Aktuelt om erklæringer uden sikkerhed sætter vi fokus på nyheder og seneste udvikling inden for området for revisorer, der til dagligt hovedsageligt arbejder med SMV-kunder (regnskabsklasse A og B).
Med en praktisk indgangsvinkel gennemgår vi bl.a. aktuelle emner, hvor revisor erfaringsmæssigt i praksis støder på udfordringer, bl.a. vil vi gennemgå seneste nyt inden for assistanceerklæringer, uafhængighed, aftalte arbejdshandlinger, revisor- og revisionspligt etc.
Et skræddersyet kursus til dig, der er praktiker og gerne vil holde dig opdateret på, hvad der sker af nyt på revisionsområdet for SMV-segmentet.
Mål & udbytte
Efter kurset i Aktuelt om erklæringer uden sikkerhed er du opdateret på de væsentligste nyheder inden for assistance-erklæringer, aftalte arbejdshandlinger m.m. for SMV-segmentet.
Godkendt efteruddannelse
Kurset i Aktuelt om erklæringer uden sikkerhed tæller med 8 timer i kategorien revisions- og erklæringsområdet.
Underviser
Kim Wegener, statsautoriseret revisor.
Kim Wegener har mange års praktisk erfaring som revisor og underviser.
Han er medlem af Regnskabsrådet og har bl.a. været eksaminator og censor ved revisoreksamen.
Målgruppe
Godkendte og ledende revisorer.
Forudsætninger
Du har erfaring med at aflægge og afgive erklæringer på årsrapporter for regnskabsklasse A og B, herunder har du overblik over de grundlæggende krav til assistance, aftalte arbejdshandlinger m.m.
Kursusindhold
Du får på dette kursus:
* En praktisk gennemgang af områder, hvor revisor erfaringsmæssigt støder på faldgruber
* Opdatering af de væsentligste nye og kommende ændringer for SMV-revisorer, herunder bl.a.:
* FSR’s-vejledning om assistanceerklæringer
* Ajourført standard om aftalte arbejdshandlinger (ISRS 4400, ajourført)
* Hvilke uafhængighedskrav skal revisor være opmærksom på i forbindelse med afgivelse af erklæringer uden sikkerhed?
* Seneste fortolkninger m.v. omkring revisor- og revisionspligt
På dette kursus forsøger vi at gennemgå de mest aktuelle emner. For at kunne præsentere dig for de mest aktuelle emner, bliver emnerne først fastlagt umiddelbart inden kurset afholdes, hvorfor der vil kunne forekomme ændringer til programmet.
Undervisningsmetode
Undervisningen sker som en kombination af indlæg og diskussioner. Kursusdeltagere inddrages i debat.
Dato, tid & sted
25. november 2025 kl. 9-17 på Hotel Kolding Fjord i Kolding
Pris
3.975 kr. ekskl. moms ved bestilling af 1 kursus
3.375 kr. ekskl. moms pr. kursus ved samtidig bestilling af 5 dagskurser til og med 1. september 2025
3.575 kr. ekskl. moms pr. kursus ved samtidig bestilling af 5 kurser fra 2. september 2025