3 Faglige Dage i Fredericia – skat, moms og erklæringer i praksis
-
3 Faglige dage : Fredericia
19. oktober 2026 - 21. oktober 2026
09:00 - 16:00
– for bogholdere, revisorassistenter og revisorer
Dette er den samlede kursuspakke: 3 Faglige Dage i Fredericia
Datoer og tidspunkter:
Mandag den 19. oktober kl. 9–16
Virksomhedsordningen – fra den skattemæssige vinkel
v/Martin Christensen, Master i Skat og Senior Tax Manager, Deloitte
Tirsdag den 20. oktober kl. 9–16
Revisors erklæringer på årsrapport – hvornår og hvordan. Forbehold og andre oplysninger. Få samtlige krav her.
v/Bjarne Aalbæk, statsautoriseret revisor og leder af Faglig Afdeling
Onsdag den 21. oktober kl. 9–16
Momslovens muligheder og faldgruber
v/Søren Engers Pedersen, momsdirektør, Tilly Baker
Pris:
11.000 kr. ekskl. moms
Normalpris: 13.125 kr. ekskl. moms
Du sparer 2.125 kr., når du bestiller kurserne samlet i 3 Faglige Dage i Fredericia
Praktiske oplysninger om kursuspakken
De 3 Faglige Dage på Trinity Hotel og Konferencecenter er målrettet og tilrettelagt til dig, som er bogholder, revisorassistent eller revisor.
Du får undervisning, faglig sparring og indsigt fra nogle af branchens dygtigste undervisere – inden for regnskab, skat og moms.
Det sker i gode rammer på det dejlige Trinity Hotel i Fredericia.
Hvis du deltager alle tre dage, får du en særdeles attraktiv pris, men du har også mulighed for at vælge de enkelte kurser. (Det kan du læse mere om sidst i denne kursusbeskrivelse)
Vi har tilrettelagt det således, at du kan overnatte på Trinity Hotel og Konference, hvis du ønsker det. Dog er det ikke inkluderet i kursusprisen.
Hvis du ønsker at overnatte, er du meget velkommen.
Du booker selv overnatning på tlf. 82 27 17 17.
Vi anbefaler at booke i god tid af hensyn til belægning.
Middag om aftenen
Hvis du ønsker at overnatte og at spise middag på hotellet om aftenen, har vi reserveret bord til Fakta Kursers kursister kl. 19, så I kan sidde samlet.
Middagen om aftenen er ikke inkluderet i kursusprisen.
Hvis du ikke overnatter:
Du møder blot ind hver morgen.
Der serveres morgenmad inden kursusstart.
Forplejning
Al forplejning med undtagelse af middagen er inkluderet i kursusprisen.
Fagligt program
Virksomhedsordningen – den skattemæssige vinkel
19. oktober kl. 9-16
Her får du et godt kendskab til aktuelle problemstillinger i relation til virksomhedsordningen og får genopfrisket din viden omkring bl.a. betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen og opgørelse af hævninger.
Vi gennemgår bl.a.:
* Aktuelle afgørelser vedr. virksomhedsordningen
* Lovændringer med betydning for virksomhedsordningen
* Gennemgang af betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen
* Udlån fra virksomhedsordningen
* Indskud og hævninger af ejendomme
Revisors erklæringer på årsrapport – hvornår og hvordan. Forbehold og andre oplysninger
20. oktober kl. 9-16
Du får information om, hvornår og hvordan der skal gives oplysninger i erklæringer om revision, udvidet gennemgang, review og assistance. Dels forbehold, dels fremhævelser.
Dertil kommer oplysninger om ledelsesansvar, overtrædelse af bogføringsloven og hvornår det er relevant at modificere udtalelse om ledelsesberetningen.
Det er alle forhold, som er uhyre relevante i forbindelse med kvalitetskontrol og andre undersøgelser mod revisor, herunder revisornævn, da der netop klages over forkerte erklæringer. Altså forhold, der mangler eller ikke er korrekte i sin beskrivelse.
Vi gennemgår bl.a.:
* Forskelle på revision, udvidet gennemgang, review og assistance, ud fra en erklæringsmæssig vinkel
* Hvornår skal der tages forbehold?
* Hvordan formuleres et forbehold?
* Overblik over modifikationer til konklusion i revisors revisionspåtegning. Uenighed med ledelsen, manglende bevis osv.
* Hvornår skal der ske fremhævelser? Situationen kan være afhængig af, hvilke standarder, der benyttes
* Hvornår skal udtalelse om ledelsesberetningen modificeres?
* Hvornår er der ledelsesansvar, fx i ifm. overtrædelse af selskabsloven eller skattelovgivningen?
* Hvornår er bogføringslovens bestemmelser overtrådt?
* Er der et væsentlighedskriterier?
Momslovens muligheder og faldgruber
21. oktober kl. 9-16
På denne dag i Momslovens muligheder og faldgruber sætter vi fokus på en række områder, der traditionelt volder problemer, og hvor mange virksomheder ikke udnytter mulighederne optimalt.
Kurset er målrettet revisorer og regnskabsmedarbejdere med nogle års praktisk erfaring med moms.
Vi gennemgår bl.a.:
* Generelt om momssystemet, regler om forrentning mv.
* Hvem skal betale moms, herunder:
** Selvstændig eller lønmodtager
** Etablering og afvikling af virksomhed
** Registreringsforhold
* Salgsmoms
* Udlægsreglerne / Viderefakturering
* Indtægter uden for momslovens anvendelsesområde
* Momslovens udtagningsregler
* Særlige regelsæt – orientering
* Brugtmomsreglerne
* Købsmoms
* Reklame / repræsentation
* Personaleomkostninger
* Delvis fradragsret for moms (orientering om lønsumsafgift)
* Kørsel
* Aktuelle forhold – orientering
* Handel med udlandet
Målgruppe
* Godkendte revisorer, ledende medarbejdere, bogholdere, revisorassistenter o.lign.
Godkendt efteruddannelse
Kurset tæller 21 timer fordelt på disse kategorier:
* Revisions- og erklæringsområdet: 7 timer
* Anden relevant lovgivning og faglige standarder: 14 timer
Undervisningsmetode
Dialogbaseret undervisning
Praktisk information
Pauser og dagsprogram
08.30: Morgenmad
9: Undervisning
10: Pause
10.15: Undervisning
12: Frokost
13: Undervisning
15: Pause
15.15: Undervisning
16: Dagens undervisning slutter
19: Middag i restauranten for dem, der ønsker det
Adresse
Trinity Hotel og Konference
Gl. Færgevej 30
7000 Fredericia
Bemærk
Når du bestiller 3 Faglige Dage i Fredericia på denne side, er det den samlede pakke med 3 kursusdage, du bestiller.
Du har dog også mulighed for at bestille kurserne enkeltstående.
Du kan se og læse mere om dem her:
Virksomhedsordningen – fra den skattemæssige vinkel
Momslovens muligheder og faldgruber






