Pages Menu
Categories Menu

Krav om efteruddannelse

 

1.9.2019 trådte en ny Bekendtgørelse om efteruddannelse for godkendte revisorer i kraft. Der er kommet mere frihed under ansvar. Vi er midt i en efteruddannelsesperiode. Hvad med overgangsreglerne? Vi giver et overblik.

Fremover må revisorer gerne opdatere sin viden, altså lære noget nyt. I de gamle regler, skulle revisor blot vedligeholde sin viden, hvilket (naturligvis) var noget forunderligt.

Reglerne om efteruddannelse gælder kun for godkendte revisorer. Altså ikke deres medhjælpere, ikke-godkendte revisorer, revisorassistenter, trainees, associates osv.

Der er tale om et regelsæt som lemper reglerne til efteruddannelse, men også pålægger revisor mere ansvar for selv at påse, at forholdene er behandlet korrekt og i overensstemmelse med reglerne.

120 eller 90

Du skal som godkendt revisor efteruddanne dig med mindst 120 timer over en treårig periode.

Du kan dog vælge, udelukkende at tage 90 timer, hvis du årligt og senest ved udgangen af kalenderåret foretager en kompetenceevaluering, hvor du dokumenterer at have forholdt sig til fagområderne, med henblik på en vurdering af, i hvilken grad fagområdet er relevant for netop dit arbejde, og hvorvidt din viden er vedligeholdt og opdateret på fagområdet. Og kompetenceevalueringen skal danne grundlag for din planlægning af efteruddannelsesbehovet det kommende år.

Der er valgfrihed mellem de to ordninger, men man kan kun starte på en 90-timers-ordning ved starten på en ny 3-års periode. Og 90-timers-ordningen kræver som anført, en årlig kompetenceevaluering.

120 eller 60 udenfor godkendt revisionsvirksomhed

Tilsvarende skal du blot have 60 timer, hvis du er ansat i virksomhed udenfor revisionsbranchen. Dvs. uden for godkendt revisionsvirksomhed.

Jeg har kendskab til en del godkendte revisorer, som ikke er ansat i godkendte revisionsvirksomheder, men som stadig fungerer som revisorer. De driver ikke-godkendt revisionsvirksomhed, og afgiver assistanceerklæringer som privatperson.

Disse godkendte revisorer kan fremadrettet nøjes med 60 timers efteruddannelse over 3 år. Forudsat at der årligt laves kompetenceudvikling. Ellers skal de have 120 timer.

Hvis godkendt revisor, som ikke er tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed, udelukkende har 60 timer på baggrund af kompetenceevaluering, skal revisor oppe sig, og inden for de seneste tre år deltage i mindst 90 timers efteruddannelse, forinden revisor igen kan afgive erklæringer med sikkerhed efter revisorlovens § 1, stk. 2. Dvs. at der er en indbygget ’fælde’ i disse regler, som godkendt revisor, som ikke er tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed, skal være opmærksom på.

Derudover skal godkendt revisor, som ikke er tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed, være opmærksom på tillknytningsreglerne. Hvis revisor arbejder i en godkendt revisionsvirksomhed, skal revisor tilknyttes. Det er underordnet hvad arbejdet består i, eller hvor mange timer man arbejder. Og hvis revisor sidder i ledelsen i en godkendt revisionsvirksomhed, skal revisor tilknyttes. Det kan være relevant i mange revisionsvirksomheders øverste ledelsesorgan, hvor flertallet jo skal være godkendte revisorer. Hvis det pludselig opdages, at revisor, som udelukkende har 60 timer, pga. en bestyrelsespost, burde tilknyttes revisionsvirksomheden i virk.dk, overholder revisor måske ikke efteruddannelsesreglerne, fordi disse kræver minimum 90 timer.

120/90/90 skift?

Hvis du er på ordningen med 120 timer, kan du udelukkende skifte ordning til 90/60, ved påbegyndelse af en ny treårs-periode. Første gang det kan lade sig gøre, er fra 1. januar 2021.

Dvs. i 2018-2020, skal alle godkendte revisorer have 120 timer.

Sammensætningen af timer/fagområder

Efteruddannelsen skal være på et passende fagligt niveau og hvis muligt og relevant på master niveau.

I den gamle bekendtgørelse, brugte man en anden terminologi: ”Efteruddannelsen skal være på et passende fagligt niveau (masterniveau)…” Det er rigtig fint at der åbnes lidt op med den ny formulering, men bemærk at efteruddannelsen skal stadig være på et tilstrækkeligt højt niveau (passende fagligt niveau).

Hvis revisor er på 120-timers ordning, skal revisor i hver efteruddannelsesperiode som minimum have 30 timers efteruddannelse inden for hvert af de to fagområder (i de gamle regler var der tale om 3 fagområder). De to fagområder er:

1. Revisions- og erklæringsområdet: fx retlige krav og faglige standarder for lovpligtig revision og anden erklæringsafgivelse, faglig etik, uafhængighed, professionel skepsis og professionel dømmekraft, risikostyring og intern kontrol, digitalisering, informationsteknologi, finansiering og økonomistyring, ledelse, virksomheden og dens omgivelser, herunder nye forretningsmodeller m.m., og

2. Anden relevant lovgivning og faglige standarder: eksempelvis retlige krav og standarder for udarbejdelse af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, generel regnskabsteori og -principper, internationale regnskabsstandarder, regnskabsanalyse, driftsbogholderi, økonomistyring og internt regnskab, selskabsret, børsregulering, finansiel regulering, direkte og indirekte skatter, hvidvasklovgivning, patent- og varemærkeret, reglerne om persondatabeskyttelse og anden lovgivning, som er relevant for revisors erklæringskunder.

De resterende 60 timer skal relatere sig til de to fagområder, efter revisors individuelle behov. Er revisor specialiseret inden for et eller flere områder, skal mindst 30 timer relateres hertil, jf. dog § 4, stk. 1 og 2.

Dvs. timerne kan fordeles 30 timer og 90 timer, afhængigt af specialisering.

Begge fagområder er altså åbnet en del, i forhold til tidligere.

Deponeret godkendelse?

En godkendt revisor med deponeret godkendelse, behøver ikke overholde efteruddannelsesreglerne / -kravene.

Men jeg minder om, at hvis en revisor med deponeret godkendelse, skal have sin godkendelse tilbage, skal revisor dokumentere overholdelse af efteruddannelseskravene.

Hvis revisor ikke kan dokumentere dette, skal revisor til mundtlig prøve (dette svarer i praksis til mundtlig eksamen). Prøven skal omfatte: 1) revisions- og erklæringsområdet: eksempelvis retlige krav og faglige standarder for lovpligtig revision og anden erklæringsafgivelse, faglig etik, uafhængighed, professionel skepsis og professionel dømmekraft, risikostyring og intern kontrol, digitalisering, informationsteknologi, finansiering og økonomistyring, ledelse, virksomheden og dens omgivelser, herunder nye forretningsmodeller m.m., og 2) anden relevant lovgivning og faglige standarder: eksempelvis retlige krav og standarder for udarbejdelse af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, generel regnskabsteori og -principper, internationale regnskabsstandarder, regnskabsanalyse, driftsbogholderi, økonomistyring og internt regnskab, selskabsret, børsregulering, finansiel regulering, direkte og indirekte skatter, hvidvasklovgivning, patent- og varemærkeret, reglerne om persondatabeskyttelse og anden lovgivning, som er relevant for revisors erklæringskunder.

Overførsel

Der kan overføres 20 timer, uanset om revisor benytter 90/60-timers ordningen eller 120-timers ordningen.

Bemærk at der kun kan overføres timer til den næste periode, hvis revisor faktisk har deltaget i mere end henholdsvis 60/90/120 timer (antallet af timer afhængigt af, hvilken ordning revisor er på) i den pågældende periode. Der kan ikke ”genoverføres”

Eksempel: Revisor overfører 20 timer fra efteruddannelsesperioden 2015-2017 til efteruddannelsesperioden 2018-2020. Revisor deltager i 120 timer efteruddannelsesperioden 2018-2020. I så fald, kan revisor ikke overføre noget til efteruddannelsesperioden 2021-2023.

Hvad tæller som efteruddannelse

  • Interne kurser.
  • Eksterne kurser udbudt af en professionel kursusudbyder.
  • Seminarer.
  • Konferencer (nationalt og internationalt).
  • E-learning (hvis det faglige niveau og den tidsmæssige udstrækning kan dokumenteres).

Fælles for disse er, at en kursuslektion á 45 minutters varighed udgør en times efteruddannelse. Der kan ikke medregnes flere timer som efteruddannelse end den samlede varighed af et kursus.

  • Revisors deltagelse i internt og eksternt fagteknisk udvalgsarbejde anses for efteruddannelse.
  • Deltagelse i arbejdet i Revisorrådet, Eksamensudvalget nedsat af Revisorrådet, Revisornævnet, underudvalg og ekspertudvalg nedsat af Finanstilsynets bestyrelse, branche- og erhvervsorganisationers fagtekniske udvalg og lignende udvalg kvalificerer som efteruddannelse.

For disse, tæller en times fagteknisk udvalgsarbejde for en times efteruddannelse.

  • Undervisnings- og foredragsvirksomhed anses for efteruddannelse, hvis revisors egen deltagelse ville opfylde kravene til efteruddannelse.

En undervisnings- samt foredragslektion á 45 minutters varighed udgør to timers efteruddannelse.

  • Hverv som eksaminator og censor eller som vejleder på et kandidatspeciale anses ligeledes som efteruddannelse, hvis kandidatspecialet ligger inden for de to fagområder.

Hverv som eksaminator tæller tidsmæssigt dobbelt i forhold til eksaminationstiden. Hverv som censor tæller tidsmæssigt til eksaminationstiden. Hverv som vejleder på et kandidatspeciale tæller tidsmæssigt med 1/3 af de for hvervet tildelte timer. Hverv som censor ved eksaminationen på et kandidatspeciale tæller tidsmæssigt til de af uddannelsesinstitutionen normerede timer.

  • Forfattervirksomhed anses for efteruddannelse, hvis revisor 1) har skrevet eller været med til at skrive et faglitterært værk, der udgives af et forlag, 2) har skrevet eller været med til at skrive en faglig artikel, der offentliggøres i et tidsskrift efter forudgående kontrol af det faglige niveau foretaget af tidsskriftets redaktion, eller 3) har skrevet eller har været med til at skrive en forskningsafhandling.

2340 tegn eksklusive mellemrum udgør en times efteruddannelse.

  • Nyhed: Et struktureret coachingforløb på arbejdspladsen anses som efteruddannelse, hvis der forud for forløbet er opstillet konkrete læringsmål for forløbet, og det faglige niveau kan dokumenteres. Ved et struktureret coachingforløb på arbejdspladsen forstås en fokuseret læring tilpasset revisor eller en mindre gruppe af revisorer.

En times coachingforløb udgør en times efteruddannelse for både revisor og underviser. I en treårs efteruddannelsesperiode, kan der medtages op til 30 timers struktureret coachingforløb som efteruddannelse.

  • Nyhed: Hvis revisor er på 90/60 timers-ordning, anses selvstudie og læring på ekstraordinære områder som efteruddannelse, hvis revisor i forbindelse med sin kompetenceevaluering har vurderet fagområdet og læringsmålene for relevant og hvis det faglige niveau kan dokumenteres. Ved selvstudie forstås fx læsning af faglitteratur, fagskrifter m.v. Ved læring på ekstraordinære områder forstås læring i forbindelse med løsning af helt ekstraordinære arbejdsopgaver på arbejdspladsen, og hvor der ikke har været et efteruddannelsesudbud om emnet.

En times selvstudie og læring på ekstraordinære områder udgør en times efteruddannelse. Revisor kan over en treårs efteruddannelsesperiode årligt medtage op til 5 timers selvstudie som efteruddannelse. Det er således maks. 15 timer i alt over 3 år.

Revisor kan over en treårsperiode medtage op til 10 timers læring på ekstraordinære områder som efteruddannelse.

Opsummering eksempel

Hvis revisor både har selvstudie som er relevant ifølge kompetenceevalueringen og struktureret coaching, kan revisor medregne op til 15 + 30 = 45 timer. Idet revisor skal have mindst 90 timer, er der 45 timer tilbage som krav. Dét ser jo noget anderledes ud end de 120 timer der er krav om i dag.

Jeg bemærker at man selvfølgelig skal være ærlig omkring sin kompetenceevaluering, coaching, selvstudie osv. Man må formode at denne større frihedsgrad for revisorer i forhold til efteruddannelse, også medfører større ansvar. Og at kvalitetskontrollanterne i fremtiden vil undersøge nøje om reglerne er opfyldt.

Hvor man i dag ofte baserer sig på kursusbeviser, vil vi i fremtiden se en større variation i dokumentation for efteruddannelse. Man må forvente at denne dokumentation bliver gransket nøje. Efteruddannelsesbekendtgørelsens §§ 15-20 indeholder dokumentationskravene. Vi gennemgår disse i en senere artikel.

Indberetning

Timerne skal som nu indberettes hver 3. år, senest 1. april i året efter efteruddannelsesperioden.

Kompetenceevaluering (hvis man er på 90/60 timers ordningerne), skal indberettes årligt, senest 1. april efter udgangen af det relevante år. Hvis man ikke indberetter i tide, kommer man automatisk på 120-timers ordningen, dog kun for den resterende del af efteruddannelsesperioden.

Eksempel: Revisor er på 90-timers ordningen i 2021, og indberetter korrekt kompetenceevalueringen inden 1.april 2022. Dog glemmer revisor at få indberettet efterfølgende kompetenceevalueringer. Dvs. for de to følgende år (2022-2023), skal revisor opnå (120 / 3 x 2) = 80 timer.

Sygdom

Sygdomsreglerne er de samme som de gamle regler. Fravær i en periode på to sammenhængende måneder eller derover, reducerer kravet til efteruddannelse med syv timer pr. to måneders fravær fra stillingen.

Overgangsregler

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2019.

90/60 timers-ordningen med kompetenceevaluering, kan tidligt anvendes fra den treårsperiode, der begynder den 1. januar 2021.

I efteruddannelsesperioden 2018-2020 skal revisor som minimum have 24 timers efteruddannelse inden for hvert af de to fagområder. Afholdte timer inden for det tidligere fagområde direkte og indirekte skatter indregnes i fagområdet anden relevant lovgivning og faglige standarder.

Særregler

Der er særlige efteruddannelseskrav til revisorer som er certificeret af Finanstilsynet. til revision af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber eller tværgående pensionskasser. Reglerne er ikke gennemgået i denne artikel.

Sanktioner

Hvis man ikke har fået gennemført hele sin efteruddannelse, gælder reglen med at man kan få en frist til maksimalt 40 manglende timer, stadig.

Hvis man mangler mere end det, kan Erhvervsstyrelsen nu påbyde revisor inden for en fastsat frist at opfylde kravene til efteruddannelse. Erhvervsstyrelsen kan samtidig også 1) fratage revisor godkendelsen betinget, eller 2) nedlægge forbud mod, at revisor i den indeværende og næstkommende efteruddannelsesperiode kan udføre revision / udøve funktioner i en revisionsvirksomhed, eller 3) helt fratage revisor godkendelsen. Disse 3 muligheder kommer i spil, hvis man ikke overholder fristerne, som Erhvervsstyrelsen giver.

Er revisor omfattet af 90/60-timers ordningen, men har revisor forsømt sin efteruddannelse kan Erhvervsstyrelsen påbyde revisor at skulle følge 120-timers ordningen.

Erhvervsstyrelsen kan pålægge revisor at deltage i efteruddannelse, som de på baggrund af tilsyn (fx kvalitetskontrol), vurderer relevant.

Anvendt litteratur

 

Ja tak! Send mig Fakta Kursers Nyhedsbrev

Få vores nyheder direkte i din indbakke

Vupti! Så er din tilmelding ekspederet videre!