Flyt skolebænken til Rhodos 2023
-
Fra Kastrup og Billund: Flyt skolebænken til Rhodos
8. oktober 2023 - 15. oktober 2023
08:00 -
Fra Aalborg: Flyt skolebænken til Rhodos
7. oktober 2023 - 14. oktober 2023
14:55 - 15:55
Velkommen til udlandskursus på Rhodos 2023
Vi har lukket for tilmeldinger til udlandskurset, da vi ikke har flere værelser.
Du er velkommen til at kontakte os, så vil vi gøre en ekstra indsats for at forsøge at skaffe et værelse på Olympic Palace Resort Hotel & Convention Center
Kontakt os på tlf. 4236 6200 eller 7010 7019 eller mail lok@faktakurser.dk
Afrejse fra Kastrup og Billund: Søndag den 8. oktober
Hjemrejse til Kastrup og Billund: Søndag den 15. oktober
Afrejse fra Aalborg: Lørdag den 7. oktober
Hjemrejse til Aalborg: Lørdag den 14. oktober
Kursusprogrammet er uændret – det er blot ankomst- og afrejsedage, der er forskellige alt efter hvilken lufthavn, man rejser fra.
Kontakt os evt. på tlf. 70107019
Lækkert hotel
Du skal bo og undervises på:
Olympic Palace Resort Hotel & Convention Center, der er et skønt 5-stjernet hotel.
Du får hele pakken på vores udlandskursus
Vores udlandskoncept er en skræddersyet løsning, hvor der er tænkt på ALLE detaljer.
Vi sørger for undervisning, der bygger på høj faglighed i omgivelser og med en komfort, der giver dig optimale muligheder for at lære nyt og skabe nye relationer.
Faglig viden på højt niveau og nyt netværk
Når du tager til Rhodos med Fakta Kurser, deltager du på et intensivt kvalitetskursus, der er rettet mod godkendte revisorer, statsautoriserede revisorer og ledende medarbejdere inden for revision, regnskab og bogholderi.
Du bliver undervist i koncentrerede doser, mens du opholder dig på Rhodos.
Du får samtidig rig lejlighed til at skabe dig et helt nyt netværk eller hvem ved – til at se dine revisor-venner igen.
Det får du, når du flytter skolebænken til Rhodos
Lad det være sagt med det samme: Vi har sat barren HØJT.
Vi er ambitiøse på dine vegne, og vi tør godt love dig, at du ved kursets afslutning rejser hjem med den mest aktuelle viden om skat, moms, regnskab og revision.
Du får 40 timers godkendt efteruddannelse leveret af:
Statsautoriseret revisor, Bjarne Aalbæk, Faglig Afdeling
Momsspecialist, Søren Engers, Baker Tilly
Senior Tax Manager, Martin Christensen, EY Godkendt Revisionspartnerselskab
Du får også:
* All inclusive på det 5-stjernede Olympic Palace Resort Hotel & Convention Center
* Afrejse fra Kastrup, Billund og Aalborg
* Transfer til og fra hotellet på Rhodos
* Festlig afslutningsmiddag med generøse indslag
* Mulighed for at deltage i fælles udflugt i fritiden
Dine undervisere
På kurset bliver du undervist af meget kompetente og erfarne undervisere, der er specialister på hver deres område, nemlig:
Bjarne Aalbæk, statsautoriseret revisor, Faglig Afdeling
Martin Christensen, EY Godkendt Revisionspartnerskab
Søren Engers Pedersen, momsspecialist, Baker Tily
Godkendt efteruddannelse
De 3 undervisere sørger for, at du bliver fagligt opdateret og får i alt 40 efteruddannelsestimer, der fordeler sig sådan her:
* 15,5 timer inden for revisions- og erklæringsområdet
* 24,5 timer inden for anden relevant lovgivning og faglige standarder
Ugen i store træk
Vi ankommer til og rejser fra Rhodos på to forskellige dage:
* Fra og til Aalborg: Lørdag den 7. oktober 2023 og hjemrejse lørdag den 14. oktober 2023.
* Fra og til København og Billund: Søndag den 8. oktober 2023 og hjemrejse søndag den 15. oktober 2023.
Du har fri fra undervisning på ankomst- og afrejsedagen.
Fredag den 13. og lørdag den 14. oktober er også fridage.
Vi arrangerer mindst en fælles middag, og hvis der er stemning for det blandt deltagerne, arrangerer vi gerne yderligere fælles aktiviteter.
Dit ophold er all inclusive, når du flytter skolebænken til Rhodos og opholder dig på Olympic Palace Resort Hotel & Convention Center.
Sådan foregår undervisningen
Som deltager på udlandskurset Flyt skolebænken til Rhodos bliver du en del af et meget koncentreret og aktivt undervisningsforløb.
Præcis, hvor meget du får med hjem – ja, det er du selv med til at afgøre!
Jo mere du bidrager, desto mere får du med dig hjem.
Kursister og undervisere debatterer emnerne undervejs og gennemgår interessante cases, der relaterer sig til de enkelte emner i undervisningen.
Fagligt program
Mandag den 9. oktober kl. 8.30-13
Moms og skat v/Søren Engers Pedersen, momsekspert og Martin Christensen, Senior Tax Manager
Bliv klogere på virksomhedsordningen og dens faldgruber
* Betingelserne for anvendelse af VSO
* Hvilke aktiver kan indgå i VSO, og hvad gør man, når et aktiv ikke kan indgå?
* Seneste praksis vedr. VSO
Handel med udlandet
* Generelt
* Væsentlige ændringer
* Fokus på køb
* Orientering om One Stop, registreringspligt i andre lande mv.
Mandag den 9. oktober kl. 16-20
Regnskab v/statsautoriseret revisor Bjarne Aalbæk
Aktuelt regnskab
Vi gennemgår bl.a.:
* Aktuelle regnskabsforhold
* Aktuelle forhold om bogføringsloven (vi forventer, at der er kommet nyt)
* Den regnskabsmæssige behandling af fortsat drift
* Aktuel hvidvask (bl.a. aktuelle afgørelser, hvis der kommer ændringer til lovgivningen mv.)
* (Aktuel selskabsret – måske blot overfladisk, hvis der er meget af det andet)
Tirsdag den 10. oktober kl. 8.30-13
Revision og erklæringer v/statsautoriseret revisor Bjarne Aalbæk
Aktuel revision
Vi gennemgår bl.a.:
* ISA 220, dokumentation ved ISA revision
* Aktuelle forhold, f.eks. revisornævnskendelser
Tirsdag den 10. oktober kl. 16-20
Moms v/Søren Engers Pedersen, momsekspert
Aktuel moms og afgifter
* Gennemgang af lovændringer mv.
* Gennemgang af nye styresignaler, herunder status på styresignaler i høring
* Fast ejendom, opdatering på salg og udlejning
* Tab på debitorer – tema
* Udvalgte enkeltafgørelser
* Energiafgifter – opdatering og udvalgte problemstillinger
(der er nogle væsentlige styresignaler på vej, og hvis de når at blive udsendt, vil fokus blive rettet på de afledte konsekvenser)
Onsdag den 11. oktober kl. 8.30-13
Revision og erklæringer v/statsautoriseret revisor Bjarne Aalbæk
Aktuelle forhold for erklæringer mv.
Vi ser på, hvad der er nyt inden for erklæringsområdet. Vi dækker assistance, udvidet gennemgang og ISA erklæringsområdet.
Onsdag den 11. oktober kl. 16-20
Revision og erklæringer v/statsautoriseret revisor Bjarne Aalbæk
* Blandet og spørgehjørnet
Denne tid anvender vi til spørgehjørnet, hvor du kan spørge om alt inden for regnskab, revision, selskabsret og hvidvaskloven. Det skal gerne ende med at være relevant for ”revision og erklæringer”, men vi tager mod alle spørgsmål.
Vi forventer og håber på en del debat denne dag.
Derudover aktuelle forhold.
Torsdag den 12. oktober kl. 8.30-13
Skat v/Martin Christensen, Senior Tax Manager
Aktuel skat
Senest nyt inden for skatteområdet. Bliv ajour på seneste praksis, seneste lovændringer mv.
* Seneste lovændringer
* Seneste praksis på skatteområdet
Kursets indhold vil naturligvis afhænge af vedtagne lovændringer og offentliggjorte domme og afgørelser med betydning for indkomståret 2023 og frem.
Torsdag den 12. oktober kl. 16-20
Moms og skat v/Søren Engers Pedersen, momsekspert og Martin Christensen, Senior Tax Manager
Regler for forsøgs- og udviklingsomkostninger, beskatning af biler, opgørelse af udskudt skat i årsrapporten og mindstekravsbekendtgørelserne.
* Seneste praksis vedr. R&D
* Bliv ajour på reglerne vedr. beskatning af biler
* Udskudt skat og skatteafstemning
* Mindstekravsbekendtgørelserne
* Fælles temaer
* Kørsel
* Udvalgte fokuspunkter
Fredag den 13. oktober
Fridag
Der forventes tilbud om en arrangeret udflugt på en af fridagene
Lørdag den 14. oktober
Fridag
Hjemrejsedag for deltagere fra Aalborg
Søndag den 15. oktober
Fridag
Hjemrejsedag for deltagere fra Kastrup og Billund
Lidt info om hotellet
Du bliver behandlet som en stjerne og får service i verdensklasse på det 5-stjernede Olympic Palace Hotel.
Hotellet ligger i Ixia, kun få meter fra stranden, ca. 5 km fra Rhodos by og 10 km fra Rhodos’ internationale lufthavn.
Hotellets spa Vithos omfatter sauna, indendørs opvarmet pool, 2 spabade og behandlings- og massagerum.
Værelserne har udsigt over havet eller bjergene. Samtlige værelser har aircondition, cd-/dvd-afspiller, kaffe- og tefaciliteter, minikøleskab og smart-tv med satellitkanaler. Og med gratis wifi kan du altid komme på nettet.
Der tilbydes gratis toiletartikler og pudemenu og daglig rengøringsservice. Suiterne har også aftenopredning, værdiboks og møbleret balkon med liggestole.
Ejendommen tilbyder 3 udsøgte spisesteder mod tillægsgebyr; Casa Bonita Mexican À la carte, La Tonda Pizza & Pasta og Aquamarine À la carte-restauranten, der serverer internationale og middelhavsinspirerede retter.
Der er privat strandområde, 2 swimmingpools og separat børnebassin. Der tilbydes gratis liggestole og parasoller ved swimmingpoolen og på den private strand. Sportsfaciliteterne omfatter oplyst tennisbane, volleyball, bordtennis, minigolfbane og moderne fitnesscenter.
Der er også et temarum og et topmoderne rum med videospil med de nyeste videokonsoler og VR-oplevelse mod tillægsgebyr.
Forventet ankomst til og afrejse fra Rhodos
Du kan deltage i Flyt skolebænken til Rhodos, uanset om du bor øst eller vest for Storebælt.
Vi tilbyder afgang fra Kastrup, Billund og Aalborg.
Præcis, hvornår du skal afsted, og hvad tid du kommer hjem, ved vi ikke endnu.
MEN – vi offentliggør de endelige afrejse- og ankomsttider her på hjemmesiden, når vi kommer lidt nærmere på kurset.
Rejsetiderne vil også fremgå af din endelige billet, som kommer fra Bravo Tours.
Hent brochuren med alle detaljer om Flyt skolebænken til Rhodos
Du kan med en enkelt klik hente hele beskrivelsen af vores udlandskursus til Rhodos.
Klik her og hent programmet som pdf
Priser
Køb før og senest den 1. maj 2023
* Kursist i delt dobbeltværelse: 23.799 kr. pr. kursist
* Kursist i enkeltværelse: 27.398 kr.
* Kursist med rejsefælle i delt dobbeltværelse: 35.498 kr.
Køb fra den 2. maj 2023 eller senere
* Kursist i delt dobbeltværelse: 26.299 kr. pr. kursist
* Kursist i enkeltværelse: 29.898 kr.
* Kursist med rejsefælle i delt dobbeltværelse: 38.298 kr.
Betaling
Du modtager flere fakturaer på mail:
* Vedr. rejsen fra Bravo Tours
* Vedr. kurset fra Fakta Kurser
Umiddelbart efter du har tilmeldt dig, skal du betale depositum på 1.800 kr. til Bravo Tours og 2.000 kr. til Fakta Kurser.
Afmelding
Du kan afmelde dig indtil 60 dage før afrejse.
Herefter er din tilmelding bindende, og det fulde beløb skal betales.
Depositum til Fakta Kurser refunderes ikke ved afmelding, uanset tidspunkt for afmeldingen.
Forsikring
Hvis du ønsker en rejseforsikring, skal du bestille den direkte hos Gouda.
Bestil på deres hjemmeside eller ring til Gouda på tlf. nr. 8820 8820.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig indtil 1. august 2023 eller så længe der er pladser.
Kontakt
Vi har lukket for tilmeldinger til udlandskurset, da vi ikke har flere værelser.
Du er velkommen til at kontakte os, så vil vi gøre en ekstra indsats for at forsøge at skaffe et værelse på Olympic Palace Resort Hotel & Convention Center
Kontakt os på tlf. 4236 6200 eller 7010 7019 eller mail lok@faktakurser.dk
Hvis du har brug for mere information eller har spørgsmål til kurset, så er du velkommen til at kontakte Lone Kornmaaler hos Fakta Kurser på tlf. 7010 7019, mobil 4236 6200 eller på mail: lok@faktakurser.dk