Pages Menu
Categories Menu

Posted by on feb 19, 2024 in

Revision af andelsboligforeninger og ejerforeninger

We're sorry, but all tickets sales have ended because the event is expired.
  • Revision af andelsboligforeninger og ejerforeninger : Sabro
     4. november 2024
     08:30 - 16:30
  • Revision af andelsboligforeninger og ejerforeninger : KBH
     7. november 2024
     08:30 - 16:30

 

Et kursus for praktikere afholdt af praktikere med stor erfaring i andelsboligforeninger og ejerforeninger set fra revisors vinkel.

 

 

Mål & udbytte

Du vil efter kurset være i stand til at overskue revisionen og regnskabsudarbejdelsen og andre relevante emner for andelsbolig- og ejerforeninger. Du vil også kende revisors faldgruber.

Hovedvægten vil blive lagt på andelsboligforeninger.

 

Godkendt efteruddannelse

Kurset tæller med 4 timer i efteruddannelseskategorien: Revisions- og erklæringsområdet og 4 timer i: Anden relevant lovgivning og faglige standarder.

 

Undervisere

Thøger Rude Andersen

Thøger Rude Andersen, reg. revisor og partner, Grant Thornton.

Thøger Rude Andersen har mange års erfaring som revisor.

Han betjener mindre og mellemstore virksomheder og er revisor for adskillige andelsboligforeninger og ejerforeninger.

Thøger har i mange år undervist andre revisorer i andelsboligforeninger og ejerforeninger. Han er partner og medejer af TT Revision, der er revisor for ca. 150 ejer- og andelsboligforeninger og samarbejder med nogle af Københavns største administrationsfirmaer.

 

Torben Madsen

Torben Madsen, statsautoriseret revisor og partner, M2&Co

Torben Madsen har mange års erfaring som revisor.

Han har primært betjent mindre og mellemstore virksomheder og har i mere end 25 år betjent adskillige andelsboligforeninger og ejerforeninger.

Torben har i mange år undervist andre revisorer i andelsboligforeninger og ejerforeninger. Han er partner og medejer af TT Revision, der er revisor for ca. 150 ejer- og andelsboligforeninger og samarbejder med nogle af Københavns største administrationsfirmaer.

 

Målgruppe

Revisorer på flere niveauer og andre medarbejdere i revisionsfirmaer.

 

Kursusindhold

Kurset vil være en gennemgang af:

* Lovgivning (lov om andelsboligforeninger), herunder seneste lovændringer m.v.

* Kort gennemgang af vedtægter (ABFs standardvedtægter)

* Regnskab med særligt fokus på ændringer og erfaringer med anvendelse af det nye modelregnskab fra 2021

* Revision med særligt fokus på revision af ejendommen (hvordan dokumenteres revision af ejendommens værdiansættelse og udfordringer i denne forbindelse) og;

** Regnskabsmæssige skøn

** Nøgletal i andelsboligforeningsregnskaber og revisionen heraf

** Andre særlige revisionsområder og eksempel på revisionsplan

** Afgørelser fra revisornævnet, erstatningssager mod revisorer ved domstolene vedrørende andelsboliger og andre relevante områder

* For ejerforeninger gennemgås kort følgende:

** Lov om ejerlejligheder

** Normalvedtægten for ejerforeninger

** Regnskab for ejerforeninger

** Særlige revisionsområder og eksempel på revisionsplan

** Afgørelser fra revisornævnet vedrørende ejerforeninger og andre relevante områder

Derudover vil kurset også indeholde et kort indlæg om revisors problemer ved medvirken til opstilling af budget, erklæring eller mangel på samme mv.

Der vil være tid til praktiske eksempler og gensidig erfaringsudveksling på kurset.

Kursusmaterialet er en omfattende samling af lovgivning, vedtægter, revisionsplan, revisornævnssager og domstolsafgørelser, der fremsendes elektronisk forud for kursets afholdelse.

 

Undervisningsmetode

Undervisningen foregår som en kombination af indlæg og diskussioner.

Kursusdeltagerne inddrages i debat.

 

Dato, tid & sted

4. november 2024 kl. 8.30-16.30 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro

7. november 2024 kl. 8.30-16.30 på IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V

 

Pris

3.950 kr. ekskl. moms

Dette kursus afholdes i samarbejde med Revisorernes HR. 

 

Ja tak! Send mig Fakta Kursers Nyhedsbrev

Få vores nyheder direkte i din indbakke

Vupti! Så er din tilmelding ekspederet videre!