Revision af andelsboligforeninger og ejerforeninger
Kurset afholdes af erfarne praktikere med mange års erfaring inden for revision af andelsboligforeninger og ejerforeninger.
Underviserne har et indgående kendskab til området set fra revisors vinkel og arbejder til daglig med de problemstillinger, der gennemgås på kurset.
Kurset er målrettet til praktikere og afholdes af praktikere med stor erfaring i andelsboligforeninger og ejerforeninger.
Hovedvægten er lagt på andelsboligforeninger.
Læs hele kursusbeskrivelsen her.
Dato, tid og sted
2. november 2026 kl. 8.30–16.30 – Tilmeld dig her
Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro
5. november 2026 kl. 8.30-16.30 – Tilmeld dig her
Radisson Blu Scandinavia Hotel, på Amager Boul. 70, 2300 København.
Kursusindhold
Kurset indeholder en grundig gennemgang af følgende emner:
Andelsboligforeninger
* Lovgivning, herunder lov om andelsboligforeninger og seneste lovændringer
* Kort gennemgang af vedtægter, herunder ABF’s standardvedtægter
* Regnskab med særligt fokus på ændringer og erfaringer med anvendelse af det seneste modelregnskab fra 2021
* Revision med fokus på revision af ejendommen, herunder dokumentation af ejendommens værdiansættelse og tilhørende udfordringer
* Regnskabsmæssige skøn
* Nøgletal i andelsboligforeningsregnskaber og revisionen heraf
* Andre særlige revisionsområder og eksempel på revisionsplan
* Afgørelser fra Revisornævnet og erstatningssager mod revisorer ved domstolene vedrørende andelsboliger samt andre relevante forhold
Ejerforeninger
* Lov om ejerlejligheder
* Normalvedtægten for ejerforeninger
* Regnskab for ejerforeninger
* Særlige revisionsområder samt eksempel på revisionsplan
* Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende ejerforeninger og andre relevante forhold
Derudover indeholder kurset et kort indlæg om revisors udfordringer ved medvirken til opstilling af budget, afgivelse af erklæring eller manglende erklæring mv.
Undervisere
Thøger Rude Andersen, registreret revisor og partner, Grant Thornton
Thøger Rude Andersen er registreret revisor og har mange års erfaring som revisor. Thøger betjener mindre og mellemstore virksomheder, og er revisor for adskillige andelsboligforeninger og ejerforeninger. Thøger har i mange år undervist andre revisorer i andelsboligforeninger og ejerforeninger. Han er partner i Grant Thornton.
Torben Madsen, statsautoriseret revisor og partner, M2&Co
Torben Madsen er statsautoriseret revisor og har mange års erfaring som revisor. Torben har primært betjent mindre og mellemstore virksomheder og har i mere end 25 år betjent adskillige andelsboligforeninger og ejerforeninger.
Torben har i mange år undervist andre revisorer i andelsboligforeninger og ejerforeninger. Han er partner i M2&Co.








