Personskat med plads til ‘afstikkere’
– en praktisk gennemgang af skatterelevante områder for personer og hovedaktionærer
På dette kursus gennemgår vi udvalgte dele af personbeskatningen ud fra en praktisk synsvinkel – fortalt af praktikere til praktikere.
Der vil også blive inddraget relevante emner af regnskabsmæssig karakter og moms og afgifter.
Fokus vil primært være rettet mod de selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer.
Mål & udbytte
Som deltager på kurset Personskat med plads til ‘afstikkere’ bliver du opdateret på de vigtigste ting på personbeskatningsområdet og du får en allround opdatering på beslægtede områder.
Flg. bliver, blandt andet, gennemgået:
- Sondringen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, herunder hobby virksomhedsbegrebet og den momsmæssige pendant
- Bogføringsloven og god regnskabsskik
- Personalegodebeskatning, herunder hovedaktionærbeskatning
- Lønmodtagerfradrag, herunder kort om pensionsbeskatning
- Valg mellem virksomhedsskatteloven og personskatteloven
- Gennemgang af teknikkerne bag virksomhedsordningen og gennemgang af de seneste omfattende indgreb i virksomhedsskatteloven
- Aktionærlån med fokus på både skatteret og selskabsret, herunder reparationsmuligheder af lånene.
- Aktuel moms & afgifter
- International beskatning – et generelt overblik over skattepligt, lempelsesregler, til- og fraflytning m.v.
- Sponsorudgifter med fokus på skat og moms
- Revisors forskellige erklæringer – hvad er revisors ansvar og pligter, og hvor er vi på vej hen erklæringsmæssigt ?
- Den nye Skattekontrollov, herunder oplysningsskemaet
- Skatte- og momstjek
Bemærk, at kurset varer 8 timer, men indeholder 4 timer, der ikke er pointgivende i forhold til din obligatoriske efteruddannelse.
Dato & tid
2. november kl. 9-17 på Frederik VI’s Hotel i Odense – Tilmeld dig her
29. november kl. 9-17 på Scandic Hvidovre – Tilmeld dig her
Undervisere
Peter Seeberg er statsautoriseret revisor hos Dansk Revision i Randers og er Master i skat (LL.M.)
Robert Minke Dybkjær er cand.merc.jur MMA (LL.M.) og skattejurist hos Dansk Revision i Randers.