Vigtige nyheder fra Erhvervsstyrelsen gældende for 2020 regnskaber
Erhvervsstyrelsen har 31. marts 2021 udsendt vejledninger samt baggrundsnotat om den regnskabsmæssige behandling af renteswap i årsrapporten.
Der er tale om en ændring af den praksis, der tidligere har været anvendt og accepteret i Danmark. Vejledningerne gælder allerede for 2020 regnskaberne.
Vi vil på dette kursus gennemgå de nye regler, så du kan danne dig et overblik over, hvordan du som revisor og dine kunder, der har indgået renteswapaftaler skal forholde sig hertil.
Ligeledes er den nye definition i årsregnskabsloven – ”Kapitalinteresser” – trådte i kraft for regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2020 eller senere. Ændringerne skyldes en tilpasning af årsregnskabsloven til EU’s regnskabsdirektiv. Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med implementeringen lagt stor vægt på formodningsreglen om ejerskab af 20%. Erhvervsstyrelsen er nu efterfølgende kommet med en skærpelse af fortolkningen, så vægten fremadrettet lægges på formålskravet med besiddelsen af kapitalandelen om – ”at fremme virksomhedens egne aktiviteter” – og kravet om – ”varige tilknytning”.
Dette medfører at ejerandele på langt under 20% kan blive klassificeret som ”Kapitalinteresser” under finansielle anlægsaktiver og ikke som eventuelt først antaget klassificeret som ”Andre værdipapirer og kapitalandele”. Dette vil have betydning allerede for 2020 regnskaber.
Det forventes at Erhvervsstyrelsen i løbet af april/maj 2021 vil udsende en vejledning herom. Med udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens udtalelser vil vi derfor på dette kursus gå i dybden med definitionen af kapitalinteresser, så du kan assistere kunderne med den korrekte klassifikation i årsrapporterne allerede for 2020 regnskaberne.
Læs hele kursusbeskrivelsen her.
Dato & tid
Kurset afholdes online af statsautoriseret revisor, Kim Wegener.
D. 19. april kl. 9-11